Miljø

Bæredygtige rejser
Vi rejser mere og mere, og samtidig påvirkes det globale miljø, de lande, hvor vi holder ferie, og de mennesker, som lever og arbejder i disse lande. I Spies og Nordic Leisure Travel Group arbejder vi aktivt for at reducere de negative effekter og øge de positive effekter af turismen. 

Miljø
Siden midten af 90'erne har vi i Spies arbejdet aktivt med miljøspørgsmål og er lykkedes med at skabe store forbedringer. Da vi ved, at vi af og til er en del af problemet, er det både vigtigt og naturligt for os at engagere os i disse emner. 

Vores eget flyselskab, Sunclass Airlines, er et af Nordens mest miljøvenlige charterflyselskaber. Det er i dag certificeret i henhold til ISO 14001, hvilket stiller høje krav til løbende miljøudvikling.

At flyve med charterfly er oftest et bedre miljøvalg end at flyve med rutefly. Et charterfly genererer ca. 40 procent mindre kuldioxidudslip pr. passagerkilometer, end et rutefly gør. Det skyldes, at vi fylder vores fly ca. 95 procent, at vi oftest flyver direkte til rejsemålet og har få starter og landinger.

Siden 1999 er det lykkedes for vores flyselskab at reducere udslippet med 22 procent og har i dag branchens laveste brændstofforbrug, dvs. 65 gram pr. passagerkilometer. Hvis man sammenligner det med en helt ny bil, vil det kræve, at tre personer kører sammen i bilen for at komme ned på samme lave brændstofforbrug. 

Vores Sunwing Family Resorts var først i Europa til at modtage EU's miljømærkning EU-Ecolabel, som er den mest restriktive miljøcertificering, som findes for hoteller i dag.

Spies er desuden tilknyttet Travelife, som er grundlagt af europæiske rejsearrangører for at bidrage til forbedringer i rejsebranchen både inden for miljø og socialt ansvar. Vi opfordrer alle hoteller i vores program til at blive medlem af dette samarbejde.

De hoteller, som er tilknyttet Travelife, forpligter sig bl.a. til at bidrage til det lokale samfund ved at ansætte lokale medarbejdere, benytte lokale leverandører samt markedsføre det lokale næringsliv.

Her er nogle tips til, hvad du som turist kan gøre for at tage hensyn til miljøet:
• Sluk for belysningen når du ikke opholder dig på værelset og slut evt. for din aircondition. 
• Luk for vandhanen når du børster tænder og vasker hår.
• Handel lokale produkter, gerne økologiske hvis det er muligt.
• Gå, cykel eller benyt kollektive transportmidler.
• Du kan miljøkompensere din rejse gennem virksomheden Green Seat.